Opnå god mundhygiejne – sådan gør du

Ens tænder er utroligt vigtige og de skal gerne holde hele livet. Alligevel er der mange, der ikke tager sig helt så godt af deres tænder og deres mundhygiejne, som du bør. Hvis du er en af dem, så bør du undersøge dine muligheder for at opnå en bedre mundhygiejne. Der er nemlig en række ting, som du kan gøre, hvis du gerne vil ændre dine vaner og få en sundere mund. Dem kan du læse mere om lige her.

Invester i det rette tandlægeudstyr

Selvfølgelig skal du ikke ud og investere i et komplet sæt tandlægeudstyr, så du i princippet kan blive praktiserende tandlæge. Dog kan du godt investere i enkelte dele af tandlægeudstyr, hvis det kan hjælpe dig med at holde din mund ren. Det inkluderer selvfølgelig en tandbørste, en tandpasta, tandtråd og gerne også interdentalbørster. Det er altså helt almindeligt tandlægeudstyr, som du skal bruge til at skabe god mundhygiejne, og ikke alt det udstyr, som de bruger, når de skal give dine tænder den helt store omgang.

Tandbørsten er vigtig at bruge to gange om dagen i to minutter. Den hjælper dig med at holde tænderne rene og fjerne plak. Brug en blød tandbørste sammen med en tandpasta, der indeholder flour for samtidig at forebygge huller. Efter du har børstet dine tænder, så brug en tandtråd til at fjerne bakterierne mellem tænderne, som tandbørsten ikke kan nå – der forebygger også sygdomme i tandkødet, der ellers kan opstå senere hen. Hvis du har større mellemrum mellem tænderne, så kan du med fordel benytte interdentalbørster, der kan hjælpe dig her.

Besøg din tandlæge regelmæssigt

Meget af det tandlægeudstyr, som tandlægen bruger, er som sagt ikke noget, som du skal ud og investere i – dog er det nødvendigt for tandlægen at have det, fordi de ellers ikke kan give dig en ordentlig rens, når du besøger dem.

Netop fordi tandlægerne kan gøre mere for dine tænder, end du kan til hverdag, så er det enormt vigtigt, at du husker at besøge dem – også selvom du synes, det er ubehageligt.

Det er både vigtigt, fordi de renser dine tænder, men også fordi du kan få at vide, hvis der er noget, som du ikke gør optimalt eller hvis der allerede er sket skade. Hvis du har fået et hul, så bliver det kun større, og derfor handler det om at få det behandlet hurtigst muligt. Og det kan du kun få gjort, hvis du husker at tage til tandlægen.

Hvorfor bør du holde din mundhygiejne i orden?

Foruden dårlig ånde, så er der faktisk en række andre årsager til, hvorfor du bør holde din mundhygiejne i orden. Det gælder blandt andet parodontitis, gingivitis eller cariesudbrud i tænderne samt betændelse i og omkring tænderne og implantater – og det er blot konsekvenserne i selve munden. Dårlig mundhygiejne kan også give generelle helbredstilstande og forværre sygdomme som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme. Der er altså god grund til at bruge de ekstra minutter morgen og aften på at sørge for, at dine tænder er helt rene.

Andre populære indlæg